Langsom Computer? Her er den ultimate guide til at fixe den

Langsom Computer

Langsom Computer? Her er den ultimate guide til at fixe den

Den største og mest omfattende guide jeg endnu har lavet, om at fixe en langsom computer…..  

Da jeg fik ideen og startede med at skrive denne guide, sad jeg på en 5 timers lang flyvetur hjem fra Tenerife. Det var måske den tynde luft som fik mig til at skrive en komplet guide, omkring hvordan du selv løser dine computerproblemer, hvilket er det jeg lever af 😉

Ej, spøg til side….  Ligesom jeg har skrevet i en af mine tidligere guides, så er jeg overbevist om, at jeg rent faktisk vil få flere kunder, da de kan se hvor meget jeg egentlig ved om emnet. Så hvis du ønsker hjælp, så er du velkommen til at kontakte mig ved at klikke her, og få computerhjælp (bare rolig, det er den eneste reklame jeg laver) 🙂

Jeg er overbevist om, at dette er den bedste guide på internettet om at reparerer en langsom computer. Jeg har virkelig givet den en skalle ved at lave video, billeder og infografik. Denne guide er lavet som en komplet gennemgang af problemet, men også som et opslagsværk, således at du kan springe til et bestemt kapitel, hvis der er et emne som du er specielt interesseret i.

Denne guide er baseret på mine 21 års erfaring med computere, hvoraf jeg har arbejdet med computerservice i 11 år, både som ansat, men også som selvstændig. Jeg ved, at følger du min guide til punkt og prikke, så får du aldrig igen en langsom computer…. Denne guide er lavet med eksempler, som helt specifikt passer til, hvis du har en langsom pc med Windows 10, men kan også bruges hvis du har en langsom pc Windows 7 eller 8, da mange af komandoerne og opsætningen ligner hinanden meget.

Nå, men lad os komme i gang…..

Hvad skyldes en langsom computer?

Hvorfår bliver en computer langsomEn computer kan altid blive lige så hurtig som da du købte den, da computere ikke bliver slidt som f.eks. en bil eller lignende. En computer er jo elektronik, og bliver derfor ikke slidt på samme måde. Man skal forstå, at det er ikke styresystemet(Windows), som der er noget galt med, selvom mange tror det. Problemet ligger i de programmer som du installerer på computeren, eller som bliver installeret på computeren af din computerleverandør. Windows er faktisk genialt til at håndtere de programmer som du/de har installeret…. og nej, ingen som ved noget om computere, vil nogensinde sige mig imod 🙂

Jammen hvad ændre sig så, siden din computer bliver langsom?
Prøv at tænk over det, hvad er der sket af ændringer på din computer, siden du købte den fra ny og den var hurtig…… Du har brugt den og installeret programmer på den……. Og nej, det er jo ikke forkert at gøre. En computer er til for at blive brugt, men dette er dét, som med tiden skaber problemet…..

De fleste programmer skal starte op, hver gang du starter din computer. Det vil sige, at din computer bruger ressourcer til at også starte dette program. Yderligere ligger programmet og kører i baggrunden, hvilket også bruger ressourcer fra din computer. Forestil dig så, at du har 15 af disse programmer installeret……Godt så, forstår du min pointe 🙂

Man kan sige, at dette er hovedproblemet med din computer, men der er også andre faktorer som spiller ind, og dem kommer vi til nu i hvert enkelt afsnit.

En langsom computer = mange programmer på din computer

Vi starter med at fjerne programmer fra din computer, som du ikke bruger.  Disse programmer fylder på din computer, har information i registeringsdatabasen og starter måske tjenester op og/eller starter selve programmet, når du tænder din computer. Alt dette giver dig i mere eller mindre omfang en langsom computer. Kan du forestille dig, at du starter 10 programmer på samme tid? Dette vil udnytte mange af computerens resourcer, og derfor tager det nogle gange en krig, at starte din computer op.

 

Sådan gør du:
Klik på Start > Indstillinger > System > Apps og Funktioner.

Du kan nu se i højre side, hvilke programmer (inkl. apps) som er installeret. Du skal fjerne alle dem som du ikke bruger, men du må ikke fjerne programmer, som gør din computer fungerer korrekt. Dette kunne være programmer såsom wifi-program, opdateringer til Windows, anti-virus, firewall eller andre systemkritiske programmer.

Klik på det program du vil fjerne og tryk uninstall. Hvis du bliver bedt om at genstarte din computer, så skal du sige nej til dette. Du skal først genstarte din computer, når du er færdig med at fjerne alle programmerne, ellers kommer du til at genstarte mange unødvendige gange 🙂

Nu er vi færdige med at slette programmer, og derfor skal du nu rydde op i din registeringsdatabase. Det er vigtigt, at du følger denne rækkefølge med først at fjerne programmer og derefter at rense din registeringsdatabase, da programmerne altid efterlader noget information i registeringsdatabasen.

Spyware, Malware og antivirus sløver din computer

Computer-virus-rensningDette er et kæmpe emne, som hurtigt bliver rigtig langt og unødvendigt tungt for dig at læse. Derfor forklarer jeg kun ”need to know” og hvorfor disse ting kan give dig en langsom computer. Kort sagt, så findes der en masse skidt, som man får ufrivilligt ned på sin computer, når man surfer på internettet. Alt dette kalder man for Spyware, Trojans, Malware osv. Disse ting har ofte til fælles, at de vil sælge dig noget, popper op med vinduer, eller prøver at snyde dig til at der er noget galt med din computer, og du skal købe deres program for at løse det……  Hmmmmm tænker du måske, jeg køber ikke noget….Nej, men hvis de sender dette ud til 100 millioner computere og bare 0.1% køber, så tjener de en del penge alligevel 🙂

Dette skal du have ryddet op i, fordi disse programmer er også med til at give dig en langsom computer. Bemærk, at dette er ikke en guide om at rense din computer, og derfor er målet ”kun” at fjerne det som sløver din computer. Hvis du har en sikkerhedstrussel på din computer, bør du rense den grundigere.

Sådan gør du:
Vi starter med at hente de programmer som vil skal bruge, og nu er jeg jo kæmpe fan af opensource og gratis programmer, så det holder vi os til.

Adwcleaner:
http://download.cnet.com/AdwCleaner/3000-7786_4-75851221.html

SUPERAntiSpyware:
http://www.superantispyware.com/

Malwarebytes:
https://www.malwarebytes.com/

Installer disse tre programmer og kør dem alle. Slutligt bør du også køre dit anti-virusprogram, som du selvfølgelig har installeret. Dette kunne f.eks. være et gratis program såsom Avast, hvilket jeg synes er det bedste gratis program. Jeg vil ikke gå i dybten med hvordan du installerer disse programmer og hvordan du bruger dem. De er meget lige til, og hvis du ikke kan finde ud af dette, så er denne guide nok lidt for svær til dig 🙂 Genstart din maskine, når du er færdig med disse programmer.

Guldkorn: Vidste du, at anti-virusprogrammer ofte kan give dig en langsom computer, fordi de konstant holder øje med en hel del processer. Der er stor forskel på hvor godt de forskellige programmer håndterer dette, og derfor har jeg vedhæftet et billedet nedenfor, som giver dig en god indikation af, hvilke som er langsomme og hvilke som er hurtige.

Antivirus til din pc

Rod i din registreringsdatabase

Registreringsdatabase giver langsom computerSå er det tid til at kridte skoene og starte på det tekniske. Vi starter med registreringsdatabasen, som virkelig er en vigtig ting i computeren. Det betyder dermed også, at den har en betydelig indvirkning på din computers hastighed, hvis registereringsdatabasen ikke er optimeret. I gamle dage, da man brugte Windows XP og Vista, havde dette rigtig meget at sige, men det er blevet mindre med de nyere versioner af windows.

Windows registreringsdatabase er en central database for styresystemet. Informationer og indstillinger såsom styresystems indstillinger, programmernes indstillinger, hardwareindstillinger og brugerindstillinger er gemt her. Hver gang du ændre din baggrund på skærmen, ændre i dine drivers, ændre i dine emailinstillinger eller ændre i din internetbrowser, så gemmes indstillingerne i registereringsdatabasen. Så den er ekstremt vigtig. Alle de advarelser og faresignaler som er forbundet med at ændre i denne database, skal man ikke tage let på….. Der er god grund til det…..  Hvis du ændre en forkert ting, kan du nemt risikere, at din computer ikke vil starte op. Derfor skal du tage en backup af din registereringsdatabase, før du ændre i den.

Sådan gør du:
Se her hvordan du tager en backup af registreringsdatabasen:
https://support.microsoft.com/en-us/kb/322756

Kort sagt, hvis du kan bare lidt computer så gør du følgende:
Tryk på start-knappen(den med flaget) på dit Windows tastatur, skriv ”regedit” og tryk på ”enter”.
Klik herefter i menuen på ”Filer” og ”Eksporter”. Gem din backupfil et sted du kan huske.

Sådan ser din registreringsdatabase ud:

Sådan ser Windows Registry ud
Du skal nu bruge et program til at optimere din database, og til det formål plejer jeg at køre 2 forskelllige.
Nemlig Ccleaner, som downloades her:
https://www.piriform.com/ccleaner/download

  • I dette program klikker du på ”Registry” i venstre side, hvorefter du klikker på ”Scan for issues” i højre side, når den er færdig med tjekke din computer, så sørger du for at der er flueben ud for alle linierne, og så klikker du på ”Fix selected issues”. Bagefter klikker du på “Cleaner” i venstre side, og klikker på ”Run Cleaner” i højre side.

 

og Eusing Registry Cleaner, som downloades her:
http://www.eusing.com/free_registry_cleaner/registry_cleaner.htm

  • I dette program vælger du ”Registry” i venstre side, herefter ”Scan”. Når den er færdig med at scanne, så sørg igen for at alle linier er krydset af og herefter klikker du “fix errors”.

Genstart din maskine, og kryds finger for, at den vil starte;-)  Ellers har du jo backup af din registereringsdatabase.

Opstartsprogrammer gør din computer virkelig langsom

PC med nedsat hastighed i Windows

Hvis jeg skal påpege en ting, som er roden til alt ond, så er det opstartsprogrammer. Hvor mange gange har du ikke siddet og ventet på din computer skulle starte op…..  Jeg har i mange år lavet computere for private, og har tit haft kunder som ringede og fortalte “Min computer er langsom i opstart” eller “Hvordan får jeg min PC til at køre hurtigere?”.

Det som sker er, at når man installerer programmer, så ligger de sig ofte i opstartsdelen af Windows. Det skal vi stoppe, og det kigger vi nærmere på nu. Jeg ved godt, at vi talte om det tidligere, da vi fjernede de programmer vi ikke skulle bruge. Desværre, så er der programmer som du bruger og dermed ikke kan fjerne, men derfor behøves de jo ikke at starte hver gang, at du starter din computer, vel? 

Sådan gør du:
Du skal starte din computer op i Windows 10, og trykke på ”Start”(det er flaget nederst i venstre side). Så taster du ”msconfig” og trykker på “enter”. Der åbner sig nu et nyt vindue, hvor du skal vælge fanebladet ”Start”. Herefter trykker du på linket ”Åben jobliste” og så åbner følgende vindue:

 

Joblisten på en langsom computer

 

Nu kan du se hvilke programmer der er startet og hvilke der er deaktiveret. Du skal deaktiverer så mange som muligt, men uden at deaktivere programmer såsom din wifi, antivirus osv. Hvis du får deaktiveret de forkerte programmer, så virker din computer sandsynligvis ikke korrekt. I dette tilfælde må du ind og aktivere dem igen.

Guldkorn: Køb dig en SSD harddisk til din computer og installer Windows på denne. Så starter din computer meget hurtigere op. De er VIRKELIGE gode, hvis du ligger Windows på denne disk. Der findes forskellige modeller(overførselseshastighed og størrelse). Jeg anbefaler denne model, fordi det er den hurtigste, har gode anmeldelser og så sælger vi den selv i Medieland.

Klik her og køb Kingston SSD 240gb

PS. når du køber denne harddisk hos os, får du gratis tilsendt en installationsvideo samt en video med tips & tricks
omkring overførsel af nuværende data og kloning af din gamle harddisk.

Kingston SSD 240gb
Sata-stik på Kingston SSD 240gb

Hvis man skal bruge yderligere plads, så anbefaler jeg man OGSÅ køber en ”almindelig harddisk”, og bruger den som lager for programmer, billeder osv. ”Almindelige harddiske” er meget billigere og det ikke er nødvendigt at have en SSD til dette. Så kort sagt, SSD-harddisk til Windows og “almindelig harddisk” til lager.

Tjenester er den skjulte bonus til dig

Nu troede du sikkert lige, at det værste var overstået, men der tager du fejl 🙂  Det bliver desværre lidt mere teknisk og besværligt nu, men frygt ej, jeg skal gøre mit bedste for at guide dig nemt igennem Windows tjenester.

En Windows tjeneste, er et lille program som kører i baggrunden, når du har din computer tændt. Disse tjenester kan man starte, stoppe og genstarte. Det er ikke altid de er startet, nogle gange sker det først når du starter et bestemt program, eller hvis der sker en anden hændelse på din computer. Derfor skal du virkelig passe på du ikke deaktiverer de forkerte ting, fordi disse tjenester gør f.eks. at din Windows starter op(Explorer.exe) og andre vigtige ting. Her kan du ikke bare gå ind og slå dem til igen, hvis din Windows ikke starter op.  Så skal du ind i fejlsikret tilstand, og ændre det her.

Der er dog enkelte ting, som du godt kan deaktivere, såsom grafikkortets kontrolpanel, PDF-læserens opdateringsstjeneste……  Ja ja, jeg ved godt, at nogle vil sige ”jammen, så fungerer de ikke”. Nej det har du helt ret i, men lad os være ærlige, hvor tit opdaterer du din PDF-læser…… Herudover starter en stor del af disse programmer bare deres tjeneste, NÅR den skal bruges.

Sådan gør du:
Du skal klikke på ”Start”, hvilket er flaget i nederste venstre side. Så skriver du ”msconfig” og trykker på ”Enter”, men du skal vælge fanebaldet som hedder ”Tjenester”. Nedenunder vinduet skal du sætte flueben i boksen ”Skjul alle Microsoft-tjenester”. Du kan nu fjerne flueben fra de tjenester som ikke skal starte sammen med computeren.  I nedenstående vindue, ville jeg med sikkerhed fjerne ”Intel(R)….” og ”Google update….”

Tjenester i Windows 10

Diskdefragmentering er guld værd

Defragmentering i Windows 10

Diskdefragmentering er simpelthen et ord jeg bare hader, det er så intetsigende og forklarer intet om hvad det er. MEN, så er det jo godt du læser dette, fordi det forklarer jeg hermed på menneskesprog.

Diskdefragmentering er virkelig en ting, som kan give dig en langsom computer med tiden. Det foregår således, at når du bruger din computer, så bliver data gemt på din harddisk. Denne data bliver mere og mere spredt med tiden, hvilket betyder, at hver gang du skal bruge noget data(når du f.eks. starter et program), så skal læsehovedet på din harddisk rundt forskellige steder på harddisken og hente dataen. Når man så bruger diskdefragmenteringsværktøjet, som er indbygget i Windows, så samler den dataen, så du ikke skal vente på, at læsehovedet skal hente data forskellige steder. Derudover er det slet ikke nødevendigt at køre diskdefragmentering på en SSD-harddisk, da den ikke er mekanisk og ikke har et læsehovedet. Du vil få meget lidt, hvis slet ingen ydelsesforskel med diskdefragmentering på en SSD-harddisk.

Diskdefragmentering kan køre automatisk…… men jeg fraråder det. Hvorfor???  Fordi det er skide irriterende, at man sidder og skal arbejde på sin computer, og så begynder den automatisk at defragmentere, og det sænker din computers hastighed helt vild. Så mit råd er, at gøre det manuelt en gang imellem.

Sådan gør du:
Åben ”Stifinder” ved at klikke på ”Start”, som er flaget nederst til venstre, skriv ”Stifinder” og tryk på ”Enter”. Højreklik på C-drevet og vælg ”Egenskaber”. Vælg fanebladet ”Funktioner” og herefter ”Optimer”. Herinde vælger du dit drev og klikker på “Optimer”.

Nedenfor er et Infografik, som jeg har brugt et par dage på at lave. 
Det er et slags “snyde/genvejs skema” til at fixe sin langsomme computer 🙂

Langsom Computer infografik

Mine bedste råd baseret på 23 års erfaring

Bedste råd mod en langsom computer

OK, nu er jeg virkelig ved at gå træt i at skrive denne guide, og kurrekturlæse den(hvilket jeg er vildt dårlig til). Hold nu op jeg har brugt lang tid på den, så du SKAL BARE SYNES DEN ER GOD 🙂

Anyway, DU er ved at være ved vejs ende, og du skal lige huske at slukke din computer helt, og starte den igen, før du kan teste de forbedringer, som du har lavet. Grunden til at du skal slukke den helt, er at dataen som er lageret i dine RAM, først forsvinder, når du fjerner strømmen fra dine RAM.

 

Jeg har lige et par tips på falderebet….

  • Støv samler sig gerne på dine kølerribber og flitre ved blæserne. Herved bliver din computer ikke kølet nok af, da støvet blokerer for luften og holder på varmen….. Dette kan gøre, at f.eks. din CPU sætter hastigheden ned for ikke at overophede og brænde af. Din computer kan også finde på at genstarte eller slukke helt. Så giv computeren en tur med støvsugeren eller trykluft, og få det støv væk. Du fjerner lige strømstikket fra computeren, og helst undgår at ramme komponenterne på bundkortet, så du ikke kortslutter noget med dit støvsugerør(som måske er lavet af metal). Der sidder jo stadig et batteri i dit bundkort….

 

  • Har du 4 gb RAM eller mindre OG kører 64 bit Windows, så bør du opgradere til min. 8 gb RAM, men gerne 16 gb RAM. Kig i din manuel til dit bundkort og find RAM som er 100% kompatible og har den hurtigste hastighed som din computer kan klare. Oftest er hastighed beskrevet som PCXXXX (f.eks. PC3600). Dette gør din computer hurtigere, men adskillige test viser, at mere end 16 gb ram er spild af penge. MEN husk nu, at det skal være 64 bit styresystem, ellers kan din computer ikke udnytte mere end 3 gb RAM….. Hvilket leder mig til næste punkt….

 

  • Hvis din computer understøtter det, bør du installere en Windows på 64 bit, HVIS du kører med 32 bit på nuværrende tidspunkt. Dette kan hjælpe lidt, men det er altså ikke værd at gå ud og bruge 1000 kr. på….. Det er kun, hvis du har muligheden med de nuværrende ting du har. Læs på din Windows-pakke, om den indeholder en 64 bit version OG tjek manuellen til dit bundkort og CPU, om de understøtter 64 bit….

 

  • Lav en aftale med dig selv, om at du en gang hver tredje måned, kører diskdefragmentering, antivirus, antispyware og alle de andre værktøjer jeg nævner ovenfor.

 

  • Sidste udvej er at formatere computeren…. Altså slette alt på computeren og geninstallere Windows. På denne måde vil din computer blive lige så hurtig, som da den var ny…… MEN det er også ret drastisk og kan være kompliceret for ikke-nørder, og derfor burde det være sidste udvej.

 

Tak fordi du læste med, jeg håber virkelig at du har fået glæde af min guide. Hvis du har gjort som jeg har beskrevet i denne guide, så er jeg 100% sikker på, at du har fået din langsomme computer til at køre hurtigt igen. Skriv gerne en kommentar nedenfor, hvis du vil spørge om noget, eller har nogle ris/ros….

 

PS. Få besked når der kommer en ny artikkel og få gode tips/tricks, tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Jeg lover dig, at jeg ikke spammer dig 🙂

Share this post

Comment (1)

  • Glen

    Man er velkommen til at stille et spørgsmål eller kaste med ris og ros hernede i kommentarene 🙂

    22. november 2017 at 11:56

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *